Malerierne er malet med akryl. Ofte i flere lag og lejlighedsvis ved brug af spartel og skrabeteknik. Dette giver maleriet dybde og spændende overflade. Stemninger skildres ved vekselvirkning mellem lys og skygge.

Arbejdsprocessen kan tage fra få timer til flere dage, idet de mange teknikker stiller krav til tørringsprocessen. Det færdige maleri fremstår nu som et motiv uden egentlig afgrænsning - en balance mellem impressionismen og det abstrakte.